Bæredygtighed

En god sag eller spild af tid og penge?

Vi samarbejder løbende med alle faste kunder og samarbejdspartnere om at fremme og udvikle bæredygtige løsninger. Vores udgangspunkt er baseret på arbejdet med FN’s 17 verdensmål, årlige miljø- og kvalitetscertificeringer samt flytning af mere end 100.000 arbejdspladser hen over de seneste år. 

Udviklingen af bæredygtige løsninger indgår som en central målsætning i samarbejdet med alle vores faste kunder. Hos de største af vore kunder er det ligefrem et krav, at vi dokumenterer effekten af tiltagene. Og det gælder også vores egen færd mod CO2 neutralitet.

Vores rådgivning og løsninger omfatter såvel miljømæssige som sociale og økonomiske hensyn.    

Det kan eksempelvis dreje sig om en bedre udnyttelse af den bestående inventarpulje ved organisatoriske forandringer. Eller en analyse af den optimale balance mellem genanvendelse og nyindkøb i forbindelse med flytning til et nyt domicil. Det kan også handle om optimering af virksomhedens samlede kvadratmeter i relation til øget hjemmearbejde – måske kombineret med et oplæg til aktivitetsbaseret indretning.

Tilgangen til bæredygtighed er dog ikke koncentreret om de store linjer og temaer alene. For os er det lige så meget et spørgsmål om også at justere på de små, praktiske finurligheder. 

Det kan eksempelvis være at teste en flyttekasse af genbrugsplast med en gennemsnitlig levetid på 20 gange de ordinære flyttekassers levetid – og som i øvrigt har en materiale genanvendelsesgrad på 100%. Eller ved at anvende og genanvende miljørigtige flyttematerialer på en bedre og mere effektiv måde, således at affaldsmængden og den samlede miljøpåvirkning fra flytningerne mindskes.

For os er den bæredygtige tilgang logik for burhøns. Men vi vil gerne måles på indsatsen og effekten – og ikke lixtallet på en komplet ligegyldig hensigtserklæring.

Skal vi tage en snak og en kop kaffe? Skriv eller ring til os.

Kontakt