Novozymes
Pak medarbejderne ind i den gode oplevelse
Et helt nyt Innovation Campus med new ways of working og høje ambitioner. Omkring 6000 flyttekasser, 4000 stykker laboratorieudstyr og frysere med research-enzymer for flere millioner kroner. Flytningen af de 800 medarbejdere fra tekniske afdelinger og laboratorier, der skulle ud til det nye campus, skulle koordineres til punkt og prikke. Ikke bare for at overholde budgetter og tidsplaner, men også for at give medarbejderne den bedst mulige oplevelse.
Vi blev hyret omkring halvandet år før flytningen fandt sted, hvilket betød, at vi fik meget ansvar og fik mulighed for at indtage en rolle som strategisk rådgiver. Projektets omfang og kompleksitet kaldte på en agil og fleksibel projektledelse med plads til ændringer undervejs.