Microsoft
Alle servere i sikkerhed
En af verdens største og mest betydningsfulde IT-virksomheder. Det var med at holde tungen lige i munden, da to danske Microsoft-afdelinger skulle flytte til et ny opført hovedkvarter i Kongens Lyngby. Det var en flytning af særlig karakter – ikke mindst fordi den omfattede 322 ekstremt følsomme servere med afgørende betydning for den årlige indtjening. Det skulle gå hurtigt, og frem for alt skulle serverne hele tiden være i sikkerhed.
Microsoft ville samle de to lokale afdelinger med i alt 640 arbejdspladser under samme tag i Kongens Lyngby. Vi fik til opgave at levere planlægning af den fineste kvalitet, så vi side om side kunne flytte begge afdelinger og de mange servere ind i det nybyggede domicil. Absolut intet måtte gå galt på den ene weekend, det skulle klares på.