Høje-Taastrup Kommune
Når selv den udstoppede fasan skal med
Den nyopførte skole, Læringshuset, beliggende i bydelen Nærheden er den første skole i Danmark, hvor arkitektur, pædagogik og læring er udviklet i tæt samspil med fokus på fremtidens kompetencer. Høje-Taastrup Kommune kalder selv Læringshuset for Fremtidens Skole. Skolen skal danne grundlag for udrulning af konceptet på alle skoler i kommunen.
Vi bistod kommunen med sammenlægningen af Charlotteskolen og Hedehusene Skolen i Læringshuset. Det var i den forbindelse noget af et puslespil at få alle ender til at nå sammen, og samtidig sikre at undervisningsmateriale fra fysik- og biologilokaler, kreative værksteder og biblioteker samt nyt og bestående inventar blev flettet korrekt sammen på den nye skole. Et spændende projekt, der endte med en fantastisk flot skole.