Novo Nordisk
Vi planlægger os ud af det umulige
12.000 flyttekasser, 2142 reoler og op mod 120.000 labels. Denne flytning for Novo Nordisk er stadig en af de mest omfattende, vi nogensinde har håndteret på én enkelt weekend. Oprindeligt var planen at flytte 400 medarbejdere over i en nybygget bygning. Men den ene ændring førte til den næste – og vi endte med at stå for en enorm rokade af 2149 arbejdspladser. Det virkede umiddelbart umuligt, men med grundig og professionel planlægning sprang vi rammerne for det mulige.
Vi fik opgaven blot tre måneder i forvejen, så der var ingen tid at spilde. I løbet af flyttedagene var vi ofte over 200 personer i gang på samme tid, så der var knivskarpt fokus på koordination, finjustering af vagtplaner og styr på, hvem der lavede hvad og hvornår.