Nordea
Et koncept fyldt med prestige
Omkring 2000 medarbejdere blev over otte weekender flyttet til det helt nybyggede hovedsæde Nordea Metro. Bygningen var konstrueret efter et koncept om free seating og aktivitetsbaseret indretning, som nu for alvor skulle rulles ud. Det var stort, der var mange meninger og meget på spil. Vores største opgave var derfor at flette de mange tråde sammen og være et center for overblik og handling igennem en heftig proces, hvor intet måtte gå galt.
Det var dog ikke en helt traditionel flytteopgave, da der ikke skulle tages ret meget med fra den gamle adresse. Vores rolle handlede mindre om flytning og meget mere om kommunikation, koordination og sikring af eksekvering med alle de involverede parter.