Køge Kommune
Mest muligt for pengene
Rådhuset i Køge skulle renoveres, og i første omgang hjalp vi med at flytte 94 medarbejdere ud af huset. Men i løbet af ombygningen skulle op mod 350 kommunale ansatte flyttes rundt til midlertidige kontorer. Vores samarbejde med Køge Kommune var dog tæt på ikke at blive til noget. Kommunen mente ikke, de havde pengene til at hyre ekstra hjælp til en flytning. Men det er en central del af vores forretning at være fleksible, og derfor fik vi sat gang i en dialog om vilkår og muligheder.
Vi fik et samlet budget, og så kom vi med et bud på, hvordan opgaven kunne løses bedst muligt inden for den fastlagte pris. Køge Kommune valgte at være ærlige om deres budget, og på den måde fik de et resultat, der var langt over forventningerne.